Optagelseskriterier


EUX
For at blive optaget på EUX skal du være vurderet uddannelsesparat og have opnået mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse.

Opfylder du ikke karakterkravet, er der mulighed for at gå til en optagelsesprøve på Varde Handelsskole.

Har du afsluttet din folkeskole inden for det seneste år, kan du optages på grundforløbet del 1. Er det mere end 1 år siden, at du har afsluttet din folkeskole, starter du direkte på grundforløbet del 2.

Har du en praktikaftale eller en anden uddannelse, starter du også direkte på grundforløbet del 2.

Du kan søge optagelse på www.optagelse.dk  Ansøgningsfrist 15. marts.

Økonomi

Undervisningen er gratis. Der vil være udgifter til lommeregner, ligesom der opkræves et depositum for bøger.

Elever på EUX kan få SU (Statens Uddannelsesstøtte) efter de sædvanlige regler - se evt. www.su.dk    

Skal du bruge offentlig transport til skolen, kan du få rabat til et bus- eller togkort. Det kaldes et uddannelseskort. Hvis du skal bruge et kort, skal du søge om det på www.ungdomskort.dk

Har du spørgsmål

Du kan altid kontakte skolens vejleder Anne-Marie Geertsen. Her kan du få vejledning i både studiemæssige og personlige spørgsmål.


Uddannelsesaftale
Når du har fundet en praktikplads, skal du og virksomheden underskrive en uddannelsesaftale. Aftaleblanketten kan hentes her. Aftalen er bindende for begge parter. De tre første måneder er en prøvetid, hvor du og virksomheden har ret til at opsige aftalen uden varsel og begrundelse.


Uddannelsesbevis

Efter 2 år på skolen får du et EUX 1. dels bevis og efter to års efterfølgende praktiktid, slutter du med et erhvervsuddannelsesbevis og et EUX bevis.

Overgangsordning

Hvis du allerede er startet på HG før august 2015 og gerne vil overgå til EUX fra august 2015, vil der være nogle overgangskrav. Opsøg din vejleder, hvis du synes det lyder interessant - som udgangspunkt skal du, inden du påbegynder din EUX, have afsluttet alle dine grundfag på mindst niveau C (dog ikke tysk), derudover skal du erklæres studieegnet til en EUX, da du skal påregne en større mængde skriftlighed og hjemmearbejde på gymnasialt niveau.

Set og sket

Se galleri her

Campus Varde