HHX optagelse og praktiske oplysninger

Optagelse

For at blive optaget på 1. år af HHX skal du have afsluttet 9. klassetrin i folkeskolen eller haft anden undervisning, der svarer til folkeskolens 9. klasse.

Du søger optagelse på www.optagelse.dk

Går du i 9. eller 10. klasse - se denne vejledning

Har du forladt grundskolen - se denne vejledning

Ansøgningsfristen er normalt den 1. marts, men du er altid velkommen til at henvende dig. Uddannelsen starter i august.

Hvad koster det?

Der opkræves et engangsgebyr for materialer på kr. 750, der bl.a. dækker:

- personligt login til en række iBøger som bruges i undervisningen afhængig af uddannelse /studieretning

- udskrifter og kopier.

Bemærk de forskellige betingelser for de enkelte studieretninger, hvor der er udgifter til studieture til udlandet. 

Økonomi

Elever på HHX kan få SU (Statens Uddannelsesstøtte) efter de sædvanlige regler - se evt. www.su.dk. Skal du bruge offentlig transport til skolen, kan du få rabat til et bus- eller togkort. Det kaldes et uddannelseskort. Hvis du skal bruge et kort, skal du søge om det på www.ungdomskort.dk

Har du spørgsmål

Du kan altid kontakte skolen, hvor du kan få vejledning i både studiemæssige og personlige spørgsmål. Du kan f.eks. få hjælp til at finde ud af, hvilken studieretning og hvilke valgfag, der passer bedst til dig. Ring eller kom ind på skolens kontor, så du kan få afklaret dine spørgsmål.
 

 

Set og sket

Se galleri her

Campus Varde