Louise Mikkelsen

Student fra Det Blå Gymnasium Varde HHX 2020

”Når jeg tænker tilbage på min tid på HHX smiler jeg sgu’ lidt”

Jeg gik på Varde Handelsskole i 17/20. Jeg gik på innovationslinjen, og var især glad for innovationstimerne med Helle. Afsætning kunne jeg også godt lide, mest fordi jeg syntes faget gav god mening i den virkelige verden, og fordi jeg syntes marketing og reklamer er spændende. Jeg har især taget min viden fra afsætning med videre i det jeg laver i dag.

Efter studenterrunden (som i øvrigt i den grad er de 3 år værd!) vidste jeg stadig ikke, hvad jeg ville. Jeg har i flere år gået meget op i sport og træning, derfor tog jeg chancen, da den kom, og blev elev i SPORTMASTER, BROEN Esbjerg. Det var langt fra det jeg havde planlagt, og havde egentlig glædet mig helt vildt til et sabbatår! Men jeg startede i september meget spontant op som elev og dermed den 2-årige uddannelse til salgsassistent med speciale i sport og fritid.

Her kan jeg især bruge min viden fra HHX til at drage sammenhænge i salg og marketing i butikken i Esbjerg. Blandt andet i forhold til hvordan butikken indrettes, så den ”fanger” kunderne bedst, samt de forskellige målgrupper, der kommer ind og skal have vejledning. 

Jeg har endnu ikke noget jeg drømmer om uddannelsesmæssigt. Jeg tager en dag ad gangen, og ser, hvor jeg bliver bragt hen. Det har jeg altid gjort, og det er gået fint indtil nu. Jeg har ikke travlt med noget. ☺

Når jeg tænker tilbage på min tid på HHX smiler jeg sgu’ lidt. Fordi det var altså sjovt (for det meste). Jeg havde det godt med de fleste undervisere og følte jeg kunne få den hjælp jeg havde brug for. Jeg gik i en god klasse, som jeg har fået oplevelser for livet med. Blandt andet vores studietur til Miami er noget jeg aldrig vil glemme. For ikke at tale om studenterrunden vi alle frygtede skulle blive aflyst pga. corona. Meeen vi fik 3 dage i vognen, som nok er noget af det fedeste, jeg har prøvet i mit liv. 😀

 

Overvejer du at blive elev på Det Blå Gymnasium Varde?

Bliv elev på HHX

Bliv elev på EUD+EUX

Har du spørgsmål, eller ønsker at høre mere, så kontakt vores studievejleder Anne-Marie via e-mail eller sms.

ag@vardehs.dk

24 76 20 02