Innovation

Innovation handler om kreativitet og nytænkning. Er du god til at få idéer og tænke nyt, er studieretningen lige noget for dig.

Du lærer mere om at udvikle idéer som kan føre til nye produkter og start af egen virksomhed.

Vi besøger og samarbejder med virksomheder, både lokalt og internationalt. Vi er på camps, vi har gæstelærere, og vi løser opgaver for erhvervslivet.

På 2. år afholdes en længere studierejse til en europæisk destination, hvor der bl.a. er fokus på innovationsmiljøer med virksomhedsbesøg og eksempler på innovation i praksis. Og på 1. og 3. år kan der være kortere studieture til ind- og udland. Under studieturene såvel som i samarbejdet med erhvervslivet og i den daglige undervisning indarbejdes innovative arbejds- og læringsprocesser.

Den gymnasiale faglighed går vi naturligvis ikke på kompromis med. Så du er godt klædt på, uanset hvilket videregående uddannelsesforløb du vælger efter handelsgymnasiet.

Fremtidsmuligheder

Med en HHX-studentereksamen fra Det Blå Gymnasium har du adgang til at læse videre på handelshøjskoler, universiteter, seminarier og erhvervsakademier – eller til en spændende elevplads i ind- og udland.

Du kan også fortsætte et uddannelsesforløb i en virksomhed. Elever fra HHX fortsætter typisk inden for økonomi, revision, event, salg, indkøb, finans eller marketing. Udover at fortsætte din uddannelse i en dansk virksomhed, har du også mulighed for at gennemføre uddannelsen i en tysk eller engelsk virksomhed gennem ordningen PIU (Praktik I Udlandet).

Uddannelsen sigter bredt mod job i både det private og offentlige erhvervsliv samt inden for salg, marketing, økonomi, logistik, sprog, informationsteknologi, jura m.m.

HHX giver dig også en god ballast, hvis du engang vil være selvstændig og etablere egen virksomhed, da områder som innovation og iværksætteri er en del af uddannelsen.

 

Opbygning

Grundforløbet er de første 3 måneder, hvor du får indblik i hhx-fagene og dine muligheder på de forskellige studieretninger. I løbet af grundforløbet skal du beslutte dig for, hvilken studieretning du ønsker og dermed hvilke fag du vil fordybe dig i.

Studieområdet er et samarbejde i syv forløb mellem fag inden for og på tværs af hhx-uddannelsens faglige hovedområder: humaniora og samfundsvidenskab, herunder særligt økonomiske fagområder.

Studieområdet afsluttes med et studieområdeprojekt (SOP).

Oprettelsen af studieretningen er afhængig af antal tilmeldinger.

Obligatoriske fag og studieområder

Afsætning A – studieretningsfag

Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden samt virksomhedens markedsføringsmæssige beslutninger. Det giver dig viden om strategi, købsadfærd markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Du skal gennem arbejde med virksomheders nationale og internationale udvikling få styrket evnen til at analysere, vurdere og formidle afsætningsøkonomiske problemstillinger med henblik på at skabe et beslutningsgrundlag for virksomheden.

Virksomhedsøkonomi A – studieretningsfag

I dette fag er der fokus på virksomhedens strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. I en erhvervsvirksomhed skal der overvejes og træffes en række beslutninger. Det kan f.eks. være i hvilken retning virksomheden ønsker at bevæge sig, hvorledes styres virksomheden i den ønskede retning, og hvilken indflydelse har beslutningerne på virksomhedens samspil med omverdenen. Du skal træne dig i at analysere og vurdere virksomhedens muligheder for at anvende sine ressourcer bedst muligt under hensyn til virksomhedens mål og de internationale markedsforhold.

Øvrige obligatoriske fag

Dansk A
Historie B
Erhvervsjura C
Engelsk A
International økonomi B
Informatik C
Matematik B
Grundforløbet
Samfundsfag C
Studieområdet
Tyskfortsættersprog B

Valgfagspakker

Skriftligt arbejde

Valgfagspakker

I denne studieretning vil det være muligt at vælge én af følgende valgfagspakker:

  • ét B-fag
  • ét B-fag og ét C-fag
  • ét B-fag og ét løft fra B-A
  • løft i to fag fra B-A

Eksempler på valgfagspakker i studieretningen:

  • Innovation B og Design C
  • Matematik A og Tysk A

Oprettelse af valgfag er betinget af tilstrækkelig elevtilslutning og det skema- og timemæssigt kan lade sig gøre.

Har du spørgsmål til studie[-]vejlederen?

-så tøv ikke med at kontakte Anne-Marie

Anne-Marie Geertsen

Studievejleder

ag@vardehs.dk