Hatem Karim
Student fra Det Blå Gymnasium Varde HHX 2018
“Jeg lærte meget, gennem mine tre år på HHX i Varde, både menneskeligt og fagligt. Jeg erindrer tydeligst, den udvikling, som ubevidst blev skabt gennem årene, både ift., modenhed, men tilmed fagligt som socialt. Jeg havde på et tidspunkt i min tid som elev, brug for personlig hjælp, hvilket blev varetaget af ledelsen, på et forståeligt og sympatisk grundlag.’’
Mit navn er Hatem Karim og jeg er 29 år gammel. Jeg dimitterede fra Handelsskolen i år 2018, hvorefter jeg arbejdede som sælger i København i et år. Fra 2019-2024, læste jeg Jura på universitetet i Odense (SDU). I dag arbejder jeg som Advokatfuldmægtig.
Grundlaget for mit valg af jura og dernæst en stilling som Advokatfuldmægtig, havde en sammenhæng, med de fag som blev udbudt på HHX. Før studiestart på HHX, havde jeg et mål om at blive psykolog. Dette ændrede sig, som følge af fagene, Erhvervsret, International økonomi og Kulturforståelse. Fagene var medvirkende til at danne en interesse mod at blive advokat, og herigennem bruge min viden i en mere juridisk – og samfundsvidenskabelig retning.
Det bedste minde fra min tid på HHX, var den opbakning jeg fik fra ildsjæle/ansatte på skolen, som understøttede mit ønske om udvikling og brud på den sociale arv.
Mit råd til kommende elever er først og fremmest, at i skal nyde tiden, da årene i mange tilfælde er afgørende for jeres udvikling, mod arbejdsmarkedet, herunder eventuelle videregående uddannelser, socialt som fagligt. Den disciplin I indarbejder, vil hjælpe jer på et senere tidspunkt.
Derudover bør I tilstræbe at klare jer godt fagligt, men tilmed skabe nogle vedvarende venskaber. Begge dele er guld værd i fremtiden.
Overvejer du at blive elev på Det Blå Gymnasium Varde?
Har du spørgsmål, eller ønsker at høre mere, så kontakt vores studievejleder Dorthe via e-mail eller sms.
![]()