HHX på Det Blå Gymnasium

HHX på Det Blå Gymnasium er en gymnasieuddannelse med internationale profiler.

Generelt om HHX-uddannelsen

Det Blå Gymnasium er et godt valg for dig, der interesserer dig for køb, salg, eksport, markedsføring, økonomi, sprog, reklame, IT, kommunikation og medier.Mange tager efter Det Blå Gymnasium en videregående uddannelse med sigte på job og karriere i erhvervslivet, i organisationer eller i offentlige virksomheder.

Det internationale aspekt er i højsædet i uddannelsen, fordi hovedparten af Danmarks marked ligger i udlandet som følge af den stigende globalisering. Du bliver godt rustet til fortsat uddannelse og job i udlandet. Innovation og iværksætteri er også et væsentligt tema i uddannelsen. Så for dig, som går og drømmer om at starte egen virksomhed eller arbejde på det innovative område, er Det Blå Gymnasium et godt afsæt for en fremtid.

HHX er en 3-årig almen og studieforberedende uddannelse, der især sigter mod videregående uddannelse. Det Blå Gymnasium er fuldt ligestillet med det almene gymnasium (STX) og det tekniske gymnasium (HTX) med hensyn til de krav, uddannelserne stiller til f.eks. optagelse, faglige niveauer og eksamen.

Generelt om HHX